De melkveehouderij ontwikkelt zich razendsnel in het high input systeem, waarbij koeien en de boer een topprestatie neerzetten in de vorm van een hoge melkproductie per koe met een hoge werkdruk en financiële druk bij de boer.

Som "tilskuer" ser jeg på det og undrer mig over, hvordan alt dette kan forenes med bæredygtighed.

Vi har for nylig set et eksempel på, hvordan man ser på denne type bæredygtighed i Danmark. Der præsenterede en mælkefabrik "klimaneutral" mælk, der af eksperter blev mærket som "grøn vask", og som heller ikke levede op til de gældende krav.

https://landbrugsavisen.dk/eksperter-enige-i-kritik-af-klimam%C3%A6lk-findes-ikke-i-virkeligheden

De aftaler, der blev indgået i 2015 i Paris-aftalen, har stor betydning for alle borgere og samfundet som helhed. Målet er at mindske fodaftrykket ved at indrette tingene anderledes; såsom hybridbiler. Landbruget vil også ændre sig drastisk. Forskellige foranstaltninger er allerede blevet revideret. Og faktisk passer de perfekt til et operativsystem med lav input.

I en low input system køerne arbejder for landmanden og ikke som nu; landmanden for køerne. Køerne græsser så meget som muligt, får foderet og tager gyllen væk. Dette fører til det laveste ammoniakudledningen.

Dette er helt i tråd med regeringens krav på området. Men også med landmændenes ønske om at mindske arbejdsbyrden og investeringspresset.

Hvordan kan det argumenteres for, at mælkeproduktion er den største leverandør af millionærer; https://www.boerderij.nl/Rundveehouderij/Nieuws/2019/6/CBS-meer-melkveehouders-miljonair-442444E/, medens derimod den del, der er under særlig forvaltning i banken, anslås til en fjerdedel; https://www.abab.nl/artikelen/in-bijzonder-beheer-bij-de-bank-is-niet-meer-zo-bijzonder ?

Så oplyses det, at mange virksomheder stadig står over for store investeringer som lavemissionsstalde, mens målinger viser, at de stalde IKKE har lavere udledninger; https://eenvandaag.avrotros.nl/item/milieuvriendelijke-stalvloeren-als-oplossing-voor-het-stikstofprobleem-niemand-is-hiermee-gedien/ , mens det er bevist at græsningen. fører til lavere emissioner; https://edepot.wur.nl/394041

Det er slægtsgårdene med de ældre stalde, malkestald og tilstrækkelig jord under gården, der har de bedste fremtidsudsigter. Mælkeproduktion pr. ko menes at være vigtig, men det er; margin pr. kg mælk, lav arbejdsbyrde og lav belåning.

Malker du 10.000 kg mælk per ko og skal du bruge stald, maskiner og 2,5 til 3 tons kraftfoder til dette, eller malker du 2 køer med maksimal afgræsning, og uden eller kun 500 kg kraftfoder?

I sidstnævnte tilfælde er marginen/kg mælk højest, arbejdsbyrden og investeringsbyrden er lavest, og du har det bedst som landmand. Du vil også gerne have et godt liv, ikke?

Ofte ser det ud til, at høj input er den eneste måde, der er intet alternativ. Virkeligheden er, at der faktisk er et alternativ med perspektiv. Pure Graze tilbyder dig nøglefærdige løsninger, testet og gennemprøvet i praksis. Vi tilbyder det til dig i form af e-learning, færdiglavede lektioner, bestående af en power point, en præsentation og baggrundsinformation. Du følger timerne fra dit eget hjem, på et tidspunkt, der passer dig, i dit eget tempo.

Ud over disse lektioner er der webinarer og møder for at uddybe viden efter dine behov. Derudover kan du altid kontakte os for specifikke spørgsmål.

Vi har mange års erfaring, og din succes er vores mål.

Er din interesse blevet vakt?

Så kig op https://puregraze.com/online-cursus/ og bestille direkte!